gendannelsen af kolindsund
Fakta om Kolindsund
Areal inden for landkanaler: 26,4 km2
Gennemsnitskote for Sundet: ca. -2,5 m max. 4 m
Samlet opland til Grenåen: 481 km2
Vandføring gennem Grenåen: ca. 100 mio. m3/år
Vandets opholdstid i en retableret sø: (ca. 24 km2?): ca. 0,6 år
Kvælstoftilførsel til en retableret sø: ca. 500 tons/år
Fosfortilførsel til en retableret sø: ca. 10 tons/år
Kvælstoffjernelse i en retableret sø: ca. 200-300 tons/år
Areal inden for landkanaler: 26,4 km2
Gennemsnitskote for Sundet: ca. -2,5 m max. 4 m
Samlet opland til Grenåen: 481 km2
Vandføring gennem Grenåen: ca. 100 mio. m3/år
Vandets opholdstid i en retableret sø: (ca. 24 km2?): ca. 0,6 år
Kvælstoftilførsel til en retableret sø: ca. 500 tons/år
Fosfortilførsel til en retableret sø: ca. 10 tons/år
Kvælstoffjernelse i en retableret sø: ca. 200-300 tons/år
Gendannelse af Kolindsund som sø er i teorien ganske let.
Stop pumperne, og Sundet vil langsomt fyldes med grundvand og vand fra nedbør. Dette kunne man kalde for badekarsmodellen. Søen kunne få afløb via Sydkanalen tæt på Grenaa by.
En anden måde at gendanne Kolindsund som sø er at fjerne de tekniske anlæg, og lade åvandet fra de mange tilløbende åer, løbe ud i søen. Det kunne man kalde 1872 modellen.
Stop pumperne, og Sundet vil langsomt fyldes med grundvand og vand fra nedbør. Dette kunne man kalde for badekarsmodellen. Søen kunne få afløb via Sydkanalen tæt på Grenaa by.
En anden måde at gendanne Kolindsund som sø er at fjerne de tekniske anlæg, og lade åvandet fra de mange tilløbende åer, løbe ud i søen. Det kunne man kalde 1872 modellen.
|
Badekarsmodellen.
Fordelen ved badekarsmodellen er, at det vand, der udgør søvandet, er ret næringsfattigt, så søen ikke ender med at blive endnu en overgødet sø. En anden fordel er, at de havørreder og laks, der trækker op i landkanalerne fortsat kan vandre op i de tilstødende gydeåer: Skærvad å, Ørum å, Nimtofte å og eventuelt Ryom å. Ulempen ved badekarsmodellen er af miljømæssig karakter. Man bevarer de tekniske installationer- Landkanalerne - og afskærer dermed det vand, der afvander en stor del af Djursland fra at løbe ud i søen. Det er godt for ørredfiskebestanden, men ikke så godt for Kattegat. Derved føres de udvaskede gødningssalte fra det dyrkede land til Kattegat i stedet for at blive omdannet til luftformigt kvælstof i søen. Det er, som sagt, godt for søens økologiske vandkvalitet. |
1872 modellen.
Netop i 1872 begyndte man gravearbejdet omkring Kolindsund, og afskar dermed åerne fra at løbe ud i Kolindsund. Det vand, der i dag pumpes ud fra Sundet er derfor grundvand, nedbør og gennemsivet vand fra kanalerne. ( der sker en vis gennemsivning af vand fra kanalerne tilbage i sundet. Dette vand må derfor pumpes ud endnu en gang). Fordelen ved 1872 modellen er, at landskabet og naturen føres tilbage til forholdene før man afvandede Kolindsund. Det vil mange nok synes, er det mest naturlige. Og dog ikke helt! I 1872 anvendte man ikke handelsgødning i landbruget, så åvandet var dengang ikke særligt næringsrigt. Derfor var Kolindsund en relativ fin og ren sø med bl.a. en stor ålebestand. Hvis man vælger 1872 modellen, vil man få en meget velgødet – overgødet sø, som vil komme til at rumme mange alger, hvilket vil give uklart vand. Samtidigt vil de optrækkende havørreder have svært ved at finde deres gydeåer, og endnu værre: de udtrækkende små havørred (smolt) vil skulle en tur gennem søen Kolindsund, og her risikere at blive spist af gedder og andre rovfisk og skarv. |
Kolindsunds Venner foretrækker 1872 modellen, da det er en naturgenopretning, som giver mest mening.
I praksis bliver gendannelsen af søen Kolindsund ikke helt så nemt, som beskrevet ovenfor!
Hvis vi ser bort fra problemet med at finde erstatningsjord til de berørte landmænd (ca. 2.500 ha) så kan man på kortet, der viser vanddybder i Kolindsund, se, at den vigtige vej tværs over Kolindsund fra Fævejle til Fannerup vil blive oversvømmet. Den vil endda ligge på det dybeste sted i søen.
Da vejen er meget benyttet, og da alternative ruter rundt om Kolindsund er ret lange, så må man have bygget en bro eller lignende, så trafikken tværs over Sundet stadig kan finde sted.
Vejen gennem Rørholm skov over til Revn vil også blive oversvømmet.
Trafiktællinger på vejen må vel afgøre om det samfundsøkonomisk kan betale sig at bibeholde denne vej. Den fører også til det lille samfund Næsby, som så vil få en noget længere vej til Grenaa.
I praksis bliver gendannelsen af søen Kolindsund ikke helt så nemt, som beskrevet ovenfor!
Hvis vi ser bort fra problemet med at finde erstatningsjord til de berørte landmænd (ca. 2.500 ha) så kan man på kortet, der viser vanddybder i Kolindsund, se, at den vigtige vej tværs over Kolindsund fra Fævejle til Fannerup vil blive oversvømmet. Den vil endda ligge på det dybeste sted i søen.
Da vejen er meget benyttet, og da alternative ruter rundt om Kolindsund er ret lange, så må man have bygget en bro eller lignende, så trafikken tværs over Sundet stadig kan finde sted.
Vejen gennem Rørholm skov over til Revn vil også blive oversvømmet.
Trafiktællinger på vejen må vel afgøre om det samfundsøkonomisk kan betale sig at bibeholde denne vej. Den fører også til det lille samfund Næsby, som så vil få en noget længere vej til Grenaa.
Men hvorfor overhovedet gendanne Kolindsund som sø?
Kolindsunds Venner mener en sø kan opfylde mange formål.
Først og fremmest vil det være et gigantisk biologisk løft til regionen. Søen vil blive Jyllands største, og vil hurtigt tiltrække et rigt fugleliv, lige som der vil komme en stor population af fisk i søen. Søen vil også blive et vigtigt rastested for trækfugle.
Selve søen kan benyttes til friluftsaktiviteter som roning, sejlads, sø-fiskeri, fuglekikkeri osv. Der vil være mulighed for små marinaer langs søen.
Søen Kolindsund kan ligeledes indgå i en klimasikring af Grenaa Havn og Grenaa by langs Grenåen.
Se ”Klimatilpasning for Grenaa indre by”
Kolindsunds Venner mener en sø kan opfylde mange formål.
Først og fremmest vil det være et gigantisk biologisk løft til regionen. Søen vil blive Jyllands største, og vil hurtigt tiltrække et rigt fugleliv, lige som der vil komme en stor population af fisk i søen. Søen vil også blive et vigtigt rastested for trækfugle.
Selve søen kan benyttes til friluftsaktiviteter som roning, sejlads, sø-fiskeri, fuglekikkeri osv. Der vil være mulighed for små marinaer langs søen.
Søen Kolindsund kan ligeledes indgå i en klimasikring af Grenaa Havn og Grenaa by langs Grenåen.
Se ”Klimatilpasning for Grenaa indre by”
Der vil også opstå mange attraktive bosætningssteder, så Norddjurs og Syddjurs kommuner kan tiltrække familier med tilhørende skattekroner altså positivt for de to kommuner.
De tekniske anlæg: Landkanalerne og dæmningen og pumpehusene vil have historisk værdi, og dæmningen vil nemt kunne omdannes til en cykel/vandresti hele vejen rundt om søen.
Pumpehusene vil kunne være små lokal-museer, der formidler Kolindsunds sidste 150 års historie.
De tekniske anlæg: Landkanalerne og dæmningen og pumpehusene vil have historisk værdi, og dæmningen vil nemt kunne omdannes til en cykel/vandresti hele vejen rundt om søen.
Pumpehusene vil kunne være små lokal-museer, der formidler Kolindsunds sidste 150 års historie.
Kompromis modeller:
Man kunne jo også sagtens tænke sig modeller for gendannelse af Kolindsund som sø, hvor man fx lader åerne fra vest og syd løbe direkte ud i søen, mens åerne fra nord stadig løber ud i Nordkanalen.
Man kan også forestille sig, at der indstilles en maksimums vandføring/vandstand i Nordkanalen, og når denne overskrides ved fx styrtregn, så eksisterer der overløb fra Nordkanalen til søen Kolindsund.
Denne kompromismodel vil tilgodese sportsfiskerne (og havørrederne) og vil sikre, at Grenaa by ikke pludselig bliver oversvømmet af Nordkanalen.
Den lavere vandstand i Nord-og Sydkanalen, efter at Kolindsund er gendannet som sø, vil betyde, at Ryom å; Korup å og Skod å vil få sænket vandstanden, hvilket vil gøre det lettere at dyrke jorden langs disse åer.
Man kunne jo også sagtens tænke sig modeller for gendannelse af Kolindsund som sø, hvor man fx lader åerne fra vest og syd løbe direkte ud i søen, mens åerne fra nord stadig løber ud i Nordkanalen.
Man kan også forestille sig, at der indstilles en maksimums vandføring/vandstand i Nordkanalen, og når denne overskrides ved fx styrtregn, så eksisterer der overløb fra Nordkanalen til søen Kolindsund.
Denne kompromismodel vil tilgodese sportsfiskerne (og havørrederne) og vil sikre, at Grenaa by ikke pludselig bliver oversvømmet af Nordkanalen.
Den lavere vandstand i Nord-og Sydkanalen, efter at Kolindsund er gendannet som sø, vil betyde, at Ryom å; Korup å og Skod å vil få sænket vandstanden, hvilket vil gøre det lettere at dyrke jorden langs disse åer.
Kort med dybdekurver:
Her kan du se to forskellige kort med dybdekurver over et gendannet Kolindsund:
Kort 1
Kort 2
Her kan du se to forskellige kort med dybdekurver over et gendannet Kolindsund:
Kort 1
Kort 2