Pressemeddelelse 17. januar 2022
KOLINDSUNDS VENNER HAR VIND I SEJLENE
Kolindsunds Venner oplever for tiden stor interesse som aldrig før i de 22 år foreningen har eksisteret.
Medlemmerne strømmer til og vi nærmer os de 300 medlemmer. Vores offentliggørelse af sundbøndernes ejendomsværdi i slutningen af 2021 samt det faktum, at der skal gøres noget ved truslen om oversvømmelse af dele af Grenaa by og opland, har vakt stor interesse og omtale. Det viste sig, at det måske slet ikke er så dyrt og uoverskueligt, som nogen gerne vil gøre det til.
Foreningens bestyrelse har konstitueret sig med Lars Sloth som formand, Mads Nikolajsen som næstformand, Thøger Trold Pauli som sekretariatschef, Iver Kannegaard som sekretær og Erik Bjørn Olsen. Desuden har vi 3 suppleanter, som deltager i bestyrelsesmøderne.
I år 2022 vil nok vise sig at være et rigtigt godt år at være medlem af Kolindsunds Venner, for det er 150 år siden at sundet blev tømt for vand og tørlagt. Det vil vi markere hele året på forskellig vis, og museum Østjylland i Grenaa vil bidrage med en stor udstilling om Kolindsund før, nu og i fremtiden, hvor vi har fået lov til at være med. Det bliver garanteret ikke kedeligt. Vi har planer om busture, cykelture, gåture og debataftener med indhold om Kolindsunds historie og fremtidsvisioner. Vi har også et par overraskelser i ærmet, som bliver nærmere beskrevet senere. Desuden er vi ved at planlægge et stort ”jubilæumsnummer” af vores avis Kolindsund Avis, som uddeles til medlemmerne, til pressen og andre interessenter samt på gaden.
Vi er klar med vores kampsang, vi har trykt t-shirts med logo og bilstreamers med teksten ”Hellere vand i Kolindsund end vand i kælderen”. Desuden har vi en info-tjeneste, hvor vi på opfordring kan rykke ud og fortælle om Kolindsund før og nu og i fremtiden samt foretage rundvisninger i sundet.
Så alt i alt ser det lyst ud efter vores mening. Vi nærmer os målet og vi er parate.”
Med venlig hilsen
Thøger Trold Pauli